torsdag den 3. februar 2011

Film der rammer

Nyt liv, ny blog!

Og vi starter tungt ud med et par film anbefalinger.

På 14 dage er jeg 2 gange blevet rystet i min grundvold, på den der måde der totalt mundlammer en. Har set to faaaaantastiske film, som jeg kun kan anbefale at se.
Og bare for at gøre det helt bagvendt, starter vi med den film jeg så her til aften.




Var en af dem der ikke nåede at fange The Road, da den i sin tid gik i biffen. Så nu fangede jeg den på dvd.
WOW...Havde jeg ikke lige set Black Swan, ville jeg udråbe den her til den bedste, smukkeste og mest skræmmende film jeg nogensinde har set. Det hele funker i en freaky blanding af gråbrunt post-akopalyptisk vemod, gys, kærlighed og overlevelse.
Jeg elsker billederne og blev rørt til tåre over Viggo Mortensens skuespil. Smukt!
Den er en den slags film jeg ved, der kommer til at sidde i mig de næste par dage. Og den er en af den slags film jeg vil vende tilbage til, igen og igen og igen, for den har stadig lag der skal opdages og ses.




Dagens anden film, så jeg sidste tirsdag.
Black Swan er den smukkeste og uhyggeligste film jeg nogensinde har set.

Et eller andet sted kunne det have været rart, at vide hvad man gik ind til og så alligevel ikke, for så tror jeg ikke den ville have ramt så meget som den gjord.
For der står ingen steder det er en thiller garneret med kæmpe gys, og mega klammo småting (ja, undskyld teenage sproget, bliver som en 14 årig når noget skræmmer mig).
Men det er det altså!

Det var som at sætte sig en rutsjebane og bare give den fuld hammer. Det går op og ned. Det ene øjeblik er man fascineret over skuespillet, det næste letter man en halvmeter (jeg gjord i hvert fald!) af chok.

Da den var slut, sad jeg og kæresten begge blæste tilbage i vores stole. Og mens de gamle damer, der også var inde og se den kl. 14 på en tilfældig tirsdag, snakkede om at de ikke forstod den og hvor smuk Portman var...var vi mundlamme og fanget i vores egne verdener. Mens vi tog jakker på, gik det op for mig at mit hjerte hamrede løs. Har oplevet at en film fik min krop til at reagere så kraftigt. Kæresten proklarmerede hurtigt, at han ikke kunne snakke om den den dag. Jeg prøvede, men fandt ud af at den lige skulle have et par dage til at synke helt ind.
For den er grusomt smuk og jagende.
Og jeg skal så meget se den igen :-D