hvor helved....

Kunne slet ikke finde det pink vidunder, da jeg træt kom hjem fra skole i går. Ledte efter hende i 10 min, indtil jeg opdagede at kæresten havde hængt hende op på væggen, DOH'!
Mand hun ser lille ud, deroppe blandt de store drenge...og nåh ja, Trunte (den akustiske bas nede i midten).

Og nej, det er ikke mig der har givet dem navne, men det kunne det vist lige så godt ha været :-P
De to andre basser der hænger ved siden af Trunte, hedder Jacko & Ray, mens den 12 strengede guitar hedder JohnJohn. Bigsby (halvakustiske guitar) og Amy (kærestens hovedløse bas) står fint i deres tasker på gulvet, uden for billedet.

Så i virkeligheden er vi slet ikke kun 2 i vores micro hjem, vi er 9...10 hvis man tæller planten Ingeborg med.

Jacko, Trunte, Ray, Vidunderet, JohnJohn, Bigsby, Amy, Sasquatch (mig), Skruen (kæresten) og Ingeborg...lyder fanme som et dårligt Jazzband fra 60'erne :-P

6 måneder lyserød

Et hurtigt indlæg, inden jeg igen hopper over i sofaen til kæresten, hvorfra vi i dag fejre halvårsdag :-D
Fantastiske 6 måneder, fantastisk mand. Elsker ham :-D
ISÆR når han formår at tage røven totalt på mig.
Dag vi småfulde kom væltende hjem lidt over 1 i nat, smuttede han i kælderen efter min gave.
Og sikke en gave!

Den fineste lyserøde Squier Strat (Fender), som jeg har savlet over noget nær hver gang, vi har gået forbi den lokale musikbutik. Og nu er den min!
Havde ikke regnet med nogensinde at få den, selvom den ligger i den meget billige ende, og så det faktum at jeg ikke kan spille på den.
Men det skal jeg så lære nu :-D

Kæresten har os haft fyret op i den tidligere i dag og godkendt den.
Glæder mig til den dag, hvor jeg sidder hernede og øver Sweet Child o Mine på max vol, og overboen så kommer ned for at be Kæresten om at skrue ned, og jeg så åbner - iført det lyserøde vidunder muhahahaa :-P

Av min arm

Dagens ord er i den grad AVR!

Blev i formiddags tattoveret af den søde Janni hos Miks Tattoo. Startede fint med at mase mig foran i kø'en, foran en (i mine øjne) latterlig popdreng, der blev tis fornærmet. Men sådan er det altså på opencall dage. Han kunne bare have sat sig i døren, da vi stod udenfor og ventede. Men det gjord han ikke, og så gjord jeg det - ergo jeg kom først til.
Passede mig os fint, for skulle have lavet to.

Og kæft de gjord nuller. Er sidste gang jeg får lavet to tusser på én gang, med så mange latterlige lange streger. Især citatet på ydersiden af armen var en biatch. Men nu er det overstået og jeg eeeeeeeeeeeeeeeelsker mine nye tattoos :-D

Højre arm - ydersiden af underarmen.
Citat fra bandet The Ark. Siden jeg hørte sangen første gang, har den været mit livsmotto.



Venstre arm. Indersiden af håndled.
Triskele, keltisk tegn for tallet 3 (som er mit lykketal), livets cyklus, tre-eningheden og de tre "kvindefaser" (barn, kvinde, gammel dame). Elsker betydningen og så er jeg generelt lidt flippet med designet.

Film der rammer

Nyt liv, ny blog!

Og vi starter tungt ud med et par film anbefalinger.

På 14 dage er jeg 2 gange blevet rystet i min grundvold, på den der måde der totalt mundlammer en. Har set to faaaaantastiske film, som jeg kun kan anbefale at se.
Og bare for at gøre det helt bagvendt, starter vi med den film jeg så her til aften.




Var en af dem der ikke nåede at fange The Road, da den i sin tid gik i biffen. Så nu fangede jeg den på dvd.
WOW...Havde jeg ikke lige set Black Swan, ville jeg udråbe den her til den bedste, smukkeste og mest skræmmende film jeg nogensinde har set. Det hele funker i en freaky blanding af gråbrunt post-akopalyptisk vemod, gys, kærlighed og overlevelse.
Jeg elsker billederne og blev rørt til tåre over Viggo Mortensens skuespil. Smukt!
Den er en den slags film jeg ved, der kommer til at sidde i mig de næste par dage. Og den er en af den slags film jeg vil vende tilbage til, igen og igen og igen, for den har stadig lag der skal opdages og ses.




Dagens anden film, så jeg sidste tirsdag.
Black Swan er den smukkeste og uhyggeligste film jeg nogensinde har set.

Et eller andet sted kunne det have været rart, at vide hvad man gik ind til og så alligevel ikke, for så tror jeg ikke den ville have ramt så meget som den gjord.
For der står ingen steder det er en thiller garneret med kæmpe gys, og mega klammo småting (ja, undskyld teenage sproget, bliver som en 14 årig når noget skræmmer mig).
Men det er det altså!

Det var som at sætte sig en rutsjebane og bare give den fuld hammer. Det går op og ned. Det ene øjeblik er man fascineret over skuespillet, det næste letter man en halvmeter (jeg gjord i hvert fald!) af chok.

Da den var slut, sad jeg og kæresten begge blæste tilbage i vores stole. Og mens de gamle damer, der også var inde og se den kl. 14 på en tilfældig tirsdag, snakkede om at de ikke forstod den og hvor smuk Portman var...var vi mundlamme og fanget i vores egne verdener. Mens vi tog jakker på, gik det op for mig at mit hjerte hamrede løs. Har oplevet at en film fik min krop til at reagere så kraftigt. Kæresten proklarmerede hurtigt, at han ikke kunne snakke om den den dag. Jeg prøvede, men fandt ud af at den lige skulle have et par dage til at synke helt ind.
For den er grusomt smuk og jagende.
Og jeg skal så meget se den igen :-D